Arkitekturen

Smuk arkitektur med respekt for omgivelserne

Buchwalds Bro er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema. Arkitekternes har lagt vægt på bæredygtige tiltag og en øget livskvalitet, hvilket særligt kommer til udtryk i de indvendige rammer, hvor indeklima, dagslys og svanemærkede materialer har været vigtige parametre under udviklingen af de moderne boliger.

Byggeriets høje kvalitet og arkitekternes vision vil forstærke beboernes oplevelse af lys og luft i det hverdagsliv, som skal leves i Buchwalds Bro. Både i de rummelige lejeboliger langs åen, og i de eksklusive liebhaverboliger i ejendommens høje udsigtstårn.

Derudover har et vigtigt fokuspunkt været at bringe nærheden til vandet i spil. Buchwalds Bro er placeret helt ud til det rolige vand i Bygholm Å, der langsomt strømmer forbi, og de grønne naturområder, der omgiver åen, giver beboerne et dejligt kig til den lille naturoase i Horsens centrum.

Denne unikke, naturskønne placering er derfor også blevet særligt iscenesat med store altaner med glasværn, der giver en ugeneret udsigt mod åens vand.

Et lejlighedsliv med altan giver en helt anden oplevelse af vejr og udeliv. Det er her, du får mulighed for at mærke årstiderne skifte og nyde en rolig stund.

Udvendigt varierer ejendommens højde, og trapper op og ned for at skabe en harmonisk sammenhæng til det eksisterende byrum. Arkitemas arkitekter har ladet sig inspirere af byens gamle, historiske huse, og teglstenenes farver falder derfor fint i tråd med områdets lyse og skiftende jord- og naturfarver, og får Buchwalds Bro til at hænge smukt sammen med de omkringliggende bygninger.

Et enestående altanliv ved åen

I Buchwalds Bro får du et fantastisk altanliv med i pakken. Fra lejlighedens køkken-alrum kan du åbne den store altandør og nyde det dejlige kig ud over byen.

Det er her i denne fredelige udeoase, at kaffen skal nydes en lun sommermorgen, og her du kan få jord under neglene, mens du pusler om blomsterkrukker og krydderurter.

Din nye altan er udstyret med et gennemsigtigt glasværn for at give dig fuld udsigt over Horsens by og natur.

Fremtiden er Svanemærket

For dem, der skal bo i en svanemærket bolig, er det afgørende punkt det krav, der handler om et godt indeklima. Det er krav til bl.a. ventilation, fugtsikring og afgasning af skadelig kemi med til at sikre. Samtidig skal både byggematerialer og kemiske produkter leve op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
Det betyder, at der er krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærrer og gulve.

5 gode grunde

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Det gør det enkelt for dig at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter – og som her også boliger.

Her får du 5 gode grunde til at kigge efter Svanemærket, når du køber eller lejer en bolig:

Når du køber eller lejer en svanemærket bolig, ved du, at du flytter ind i et hjem, der er underlagt strenge certificeringskrav. Svanemærket stiller blandt andet krav til ventilation og fugtsikring, hvilket minimerer de problemer, der ofte kan være i ældre boliger. Der er også krav, som skal forhindre afgasning af skadelig kemi. Det giver en enorm tryghed som beboer at vide, at de ”usynlige” parametre i dit hjem, er i orden.

Valget af en svanemærket bolig hænger i høj grad sammen med en ansvarsfuld og grundig byggeproces. Faktisk er svanemærkningen allerede en vigtig grundsten i arkitekternes indledende arbejde. Det betyder blandt andet at eventuelt træ i husets konstruktion stammer fra bæredygtigt forvaltede skove, og er lovligt fældet.

De materialer og kemiske produkter, der er brugt til din svanemærkede bolig, lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer – det gælder alt fra maling og fugemasse til isolering og gulve. Denne del ved vi også at de håndværkere som arbejder med materialerne, sætter stor pris på.

Svanemærket stiller også strenge krav om at boligen skal være energieffektiv. Den skal være tæt og godt isoleret, men også små detaljer som de hårde hvidevarer, skal udvælges med øje for et lavt energiforbrug. Dette minimerer boligens klimabelastning over mange år, men det gavner også køberens eller lejerens energiforbrug.

Svanemærket har gennemgået det færdige byggeri, inden du flytter ind, for at sikre at proces, materialer og byggeri lever op til skrappe miljø- og kvalitetskrav. Selve byggearbejdet er også kontrolleret af en uvildig byggesagkyndig for at sikre høj kvalitet og minimere risikoen for klassiske byggefejl. Undervejs føres der logbog over de anvendte materialer så man får et udførligt overblik over hvor de er placeret i bygningen. Dette giver en unik og fremtidig mulighed for at genbruge bygningsdele og materialer ved renovering og eventuel nedrivning. Det vil sige en helt ny måde at tænke cirkulær økonomi ind i moderne byggeri på.

Lejeboliger

Grønne naturområder, der omgiver åen, giver beboerne et dejligt kig til den lille naturoase i Horsens centrum.

Ejerboliger

Vil du nyde morgenkaffen til solopgang over fjorden eller have grillaftener i aftensol?

Vil du vide mere om Buchwalds Bro?

Tilmeld dig her, og få mere information om Buchwalds Bro. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte LokalBolig på: aarhusvest@lokalbolig.dk eller 88 44 22 11

"*" indikerer påkrævede felter

Hvad er du interesseret i? (sæt kryds)*
Er du kunde i AP Pension? (sæt kryds)*
Betingelser*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.